EUKAIRIA
Konsulentydelser inden for ledelse og organisering
Kerneydelser
EUKAIRIA arbejder med ledelsesudvikling og organisationsudvikling og trækker på kompetencer, der strækker sig fra design og facilitering af processer, analyse, konceptudvikling, undervisning og oplæg.
EUKAIRIA arbejder altid ud fra de specifikke udfordringer og ønsker, som den enkelte kunde står med. Du kan nyde godt af mange års erfaringer, stor viden og kendskabet til mange forskellige metoder og værktøjer, som alt sammen kan bringes i spil og udvikles til netop jeres situation.
Nedenfor kan du se fire områder, som EUKAIRIA har særlig fokus på.
StrategiFortælling - styrk strategien og giv den ben at gå på
Alt for meget strategiarbejde ender på et stykke papir uden at sætte nævneværdig aftryk i organisationens prioriteringer og handlinger. Hvis I som ledergruppe ønsker at styrke jeres strategiarbejde og samtidig gerne vil give strategien ben at gå på i organisationen, så kan I med fordel arbejde med jeres StrategiFortælling.
StrategiFortællingen bliver til i et systematisk forløb, hvor I for det første arbejder med at skabe og præcisere organisationens strategi og for det andet bliver trænet i fortællingens kunst. Kombinationen af de to dele er grundlaget for at skabe mening og betydning omkring strategien i organisationen og dermed den ønskede forandring.
Gennem et praksisrettet forløb kommer I som ledelsesgruppe til at
- Arbejde sammen om at skabe og beskrive organisationens strategi - og jeres fælles passion for den
- Træne fortællingens kunst og fortællerollen gennem øvelser og fortælleteknikker
- Skabe en meningsgivende fortælling om strategien - jeres StrategiFortælling
EUKAIRIA tilbyder dette forløb om StrategiFortælling sammen med Kasper Sørensen fra Fortællekunsten.
Kernefortælling som led i rekruttering, onboarding og fastholdelse
I en tid hvor det kan være svært at rekrutttere og fastholde medarbejdere, er det ekstra vigtigt med grundighed. I nogle organisationer er der ml. 30-45%, som selv opsiger deres stilling inden for det første år! Hvordan ser det mon ud hos jer?
Tiltrækning og rekruttering af nye medarbejdere kan med fordel tage udgangspunkt i jeres kernefortælling. Tydelighed i rekruttering tiltrækker. Hvor appellerende er de stillingsopslag, som I skriver i dag? Har de mon brug for lidt ekstra charme?
Onboarding handler om at få nyansatte til at opleve, at de hører til i jeres organisation. Det kræver en systematik, som ikke kun handler om et godt introduktionsprogram, men også om at skabe motivation og gode oplevelse i forhold til meningskabelse, fællesskab og mestring af opgaver. En god rekruttering og onboarding er med til at skabe en positiv spiral.
EUKAIRIA har arbejdet med rekruttering og onboarding i større organisationer og tilbyder på den bagggrund
- At faciliterer processer, hvor I styrker jeres kernefortælling.
- Gode teknikker til at arbejde med stillingsopslag og rekruttering
- Oplæg om onboarding og facilitering af processer, hvor guides og værktøjer til god onboarding praksis udvikles
- Mentorkurser og dialoger med nøglepersoner ift. god onboarding
Fald i fravær - sammen knækker vi sygefraværskurven
Hvis sygefraværet er højt, er det god ide at se nærmere på sygefraværsmønsteret og vurdere, hvordan der kan arbejdes med at nedbringe det. Mindre sygefravær gavner den enkelte, arbejdsmiljøet og kerneopgaven.
Et højt sygefravær kan være udtryk for længerevarende sygdomsforløb eller mange sygefraværsdage af kort varighed. Afhængig af karakteren af sygefravær er der forskellige veje at arbejde med nedbringelse af det.
EUKAIRIA arbejder sammen med andre konsulenter om at gennemføre indsatsen 'Fald i fravær - sammen knækker vi kurven', som består af følgende hovedelementer
- Analyse af sygefraværets karakter og årsager
- Forebyggelse af sygefravær gennem arbejde omkring arbejdsmiljø og fraværskultur
- Fremskudt indsats og tidlig indsats i forbindelse med længerevarende sygdom
Indsatsen er baseret på et tillidsbåret samarbejde med TRIO'en og udvalgte nøglemedarbejdere som omdrejningspunkt.
Tillid og arbejdsfællesskaber
Tillid har været på dagsordenen i en række år - både som tillidsbaseret ledelse og mere generelt som tillid i organisationer. Relateret til tillidsdagsordenen har EUKAIRIA udviklet fem tillidsspor, som tilbyder en systematisk måde at arbejde med tillid på. Så ved vi, hvad vi mener, når vi taler om tillid. Og vi kan blive skarpere på, hvordan vi skal arbejde med at få tillid til at skabe værdi i arbejdsfællesskaber.
Med de fem tillidsspor som udgangspunkt tilbyder EUKAIRIA
- Oplæg om tillid og værdi i organisationer
- Praksisorienterede læringsforløb med afsæt i kerneopgaven og tillid i organisationer
- Udvikling af Samarbejdsudvalg/MED-udvalg, så de i højere grad kan skabe tilsigtede resultater og værdi
- Lederevaluerings- og APV-koncepter, som er strategisk og tillidsbårede
Udvikling af ledelsesgrupper - nå jeres mål og skab værdi sammen
Ledelsesgruppeudvikling skal basere sig på, at lederne gerne vil opnå resultater skabt i fællesskab. Det betyder, at udgangspunktet er beskrivelse af fælles mål for ledelsesgruppen set i relation til organisationens strategi og udfordringer. Det betyder også, at udvikling af ledelsesgruppen først og fremmest handler om, hvad lederne gør og mindre om, hvem de er.
Udvikling i ledelsesgrupper tager tid. Det kræver dialog og forståelse af det fælles. Herunder at komme omkring tre centrale spørgsmål:
- Hvad er vores fælles mål - vores 'must win battles'?
- Hvilken ledelsesadfærd og hvilket samspil i praksis vil understøtte at målene nås?
- Hvordan tilrettelægger vi en systematisk proces, hvor vi løbende kan iagttage, tale om og lære af vores praksis - og dermed udvikle os som ledelsesgruppe?
EUKAIRIA tilrettelægger ledelsesudvikling med værdi og gensidighed for øje. Det kan organisereres som et aktions-læringsforløb med helt aktuelle ledelsesopgaver og organisatoriske mål som omdrejningspunkt.
Cases
Eksempler på opgaver som Eukairia har udført
Strategiproces
Tilrettelæggelse og facilitering af strategiproces i center i socialforvaltningen i Københavns Kommune. Med intentionen om at få strategien til at leve i praksis arbejdede en ledergruppe med udvikling af institutionens strategi gennem en længere periode, hvor medarbejdere og MED-udvalg løbende blev involveret.
Strategi og Storytelling
Facilitering af processer for chefer og direktører, som har ønsket at træne deres kommunikation og personlige fremtræden i forbindelse med strategiarbejde. Historier får ikke kun mennesker til at høre efter - de får dem også til at høre til. Derfor styrker du passionen og motivationen, når du kan bruge fortælleteknikker i dit strategiarbejde.
Udvikling af ledelsesgruppe
Konsulentopgave på uddannelsesinstitution, hvor ledelsesgruppen arbejdede med udvikling af fælles strategi, leadership pipeline og ledelsesgrundlag.
Ledelsesudviklingsforløbet bestod både af interview og analyse af interessenternes ønsker og forventninger, seminarer for ledelsesgruppen og løbende netværk for lederne med løsning af konkrete opgaver i relation til organisationen.
Tillid i praksis
Gennemførelse af 4 udviklingsforløb for ledere og medarbejdere i Københavns Kommune med tillid, værdi og kerneopgaven i centrum. Forløbene tog udgangspunkt i 5 tillidsspor, som er en systematisk måde at arbejde med tillid og værdi på i organisationer.
Forløbene bestod af kursusdage med oplæg, øvelser, opgaver og dialog. Samtidig skulle deltagerne involvere hjemmeorganiationen i tillidsaktiviteter med henblik på skabe tillidsbårede relationer og aktiviteter.
Ny organisering - kultur og struktur
Længerevarende organisationsudviklingsprojekt i forsknings-afdelinger på Aarhus Universitet.
Omverdenens nye krav om og forventninger til øget egen-finansiering betød at afdelingerne måtte ændre sig markant og arbejde mere målrettet strategisk. Processen involverede bl.a. ny organisering med strategiske områder i fokus. Nye lederroller, der kombinerede faglig og organisatorisk ledelse og en bevægelse fra medarbejderautonomi til selvledelse.
Oplæg om robusthed og det fragile
Oplægsholder på Slagelse Kommunes sommerakademi for ledere.
Robusthed handler både om det hårde, det skrøbelige og det fleksible. Der er efterspørgsel på det robuste, men hvad er det egentlig vi efterspørger og hvad kan gå tabt, hvis vi kun fokuserer på det meget stabile?
Referencer
"På en temadag for alle MED-udvalg holdt Tine et meget inspirerende oplæg om 'tillid i organisationer' . Tine formåede at formidle et ikke helt nemt begreb på en meget nærværende og nuanceret måde. Hun er rigtig god til at bruge dagligdagseksempler i sin formidling og det gør det nemt at koble sig på hende budskaber. Tines lange erfaring fra kommunale organisationer betyder, at hun nemt kan tale ind i den hverdag, kommunale medarbejdere er i.
Det er en kæmpe styrke"
Sundheds – og Omsorgschef Margrethe Kusk Pedersen
Albertslund Kommune
Allerød Kommune
Billund Kommune
Dragør Kommune
Faxe Kommune
Bakkehuset, Glostrup Kommune
Fredensborg Kommune
Guldborgsund Kommune
Glostrup Kommune
Helsingør Kommune
Hørsholm Kommune
Kalundborg Kommune
Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
Socialforvaltningen, Københavns Kommune
Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune
Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune
Randers Kommune
Roskilde Kommune
Rudersdal Kommune
Skive Kommune
Slagelse Kommune
Børn og Unge, Århus Kommune
Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet
EUKAIRIA har også arbejdet som underleverandør på en lang række opgaver hos netværkspartnere, og har derfor løst opgaver i langt flere organisationer end ovenstående.
Sundhedsdatastyrelsen
Danmarks Jurist -og Økonomforbund, DJØF
Kommunernes Landsforning
Københavns Lærerforening
København og Frederiksberg Kommuners Forhandlingsfællesskab
HK Medlemsservice
Pædagogisk Psykologisk Forening
Skoleledederforeningen, Sønderjylland
Socialpædagogerne
Copenhagen Business School
Center for offentlig kompetenceudvikling, COK
Gerlev Idrætshøjskole
Nykøbings Katedralskole
Professionshøjskolen UCC
Svendborg Gymnasium og HF
Danmarks Miljøundersøgelse, Århus Universitet
Sektion for Havøkologi og Klima, DTU
Cross Cultures Project Association
Dansk Boldspil Union
Rockwool
Samarbejde og netværk
Altid et hold, der passer til din opgave
EUKAIRIA arbejder i tæt forbindelse med andre konsulenter og forskere – fordi netværk inspirerer og gør verden større. Det betyder, at EUKAIRIA altid kan samle et hold af spændende og kompetente konsulenter, der matcher behovet.
Primære samarbejdspartnere
Kasper Sørensen, Fortællekunsten, www.fortaellekunsten.dk
Crone Consulting
Kragelund Consulting
Gudnitz & Co
Konsulentkonsortiet - www.konsulentkonsortiet.dk
Forskere fra Departement of Business, Humanities and Law på CBS
Betina Rennisson, Ledelsesforsker og -konsulent
Om Eukairia
EUKAIRIA har eksisteret siden 2005 og ejes og drives af Tine Hansen, som er uddannet i kommunikation og har været fast tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS i mere end 15 år. Ud over at være konsulent er Tine også underviser i Strategisk Ledelse på masteruddannelsen for offentlige ledere (MPG).
EUKAIRIA betyder ’sansen for det rette øjeblik’. Heri ligger et ønske om at skabe intense processer, læringsforløb og resultater, som tager afsæt i et planlagt og målrettet forløb, men samtidig er åben for de overraskelser, der dukker op undervejs, og som uventet viser sig som spændende og produktive.
EUKAIRIA tror på, at samarbejde, intensitet, klogskab, forstyrrelser, vilje og lidt sjov og ballade er vigtige elementer, når mennesker og organisationer skal på opdagelse og forny sig.
EUKAIRIAs ambition er at bidrage til udvikling af velfærd.
© 2018